EP #130: Okklusionstræning - en genvej til større muskelvækst? Med Thomas Cortebeeck

Kan man virkelig kvæle musklerne til at blive større? Det skulle man tro ud fra et dansk studie fra 2012. I dette studie afklemte man musklerne for tilbageløbet af blod, ved at sætte stramme bånd rundt om benene. Og forsøgspersonerne voksede i samme omfang, som folk på steroider! I årene efter så man mange i træningscentrene udføre såkaldt okklusionstræning, med bånd eller manchetter, der afklemmer armene eller benene for tilbageløb af blod, i håbet om større muskler - hurtigere. Men hvad har forskningen vist siden dengang? Er okklusionstræning virkelig så effektivt? Til at svare på det har vi fået besøg af Thomas Cortebeeck, kandidat i idræt, fysisk træner og ansat ved Aarhus universitet. Find ud af om du med fordel kan bruge okklusionstræning, og hvad du skal være opmærksom på, i denne meget grundige, men praktisk relevante snak om okklusionstræning.

Om Podcasten

Træningstimen er for dig, der vil have mere viden om kost og styrketræning. Nikolaj Bach, Steffen Fisker og Camilla Andersen (+ gæster) diskuterer den nyeste forskning, kostråd, træningsmyter og optimeringsteknikker, krydret med en god dosis humor. Fri for broscience og quick fixes.