En personlig historie om seksuelt overgreb og giftig maskulinitet med Mathias Søby

Hyperfokus - Ein Podcast von Adele Bennett-Larsen - Montags

I dette afsnit skal vi høre Mathias Søbys personlige historie om at blive 'drugged' og udsat for seksuelle overgreb i fem dage på en ferie i Thailand i 2017. Mathias fortæller om tiden i Thailand hos hans overgrebsmand samt tiden efter han kom hjem til Danmark, hvor han holdt overgrebet hemmeligt overfor venner og familie og undertrykte og dulmede sine følelser med arbejde, rusmidler og ingen søvn for at holde traumet hen. Mathias fortæller også om at blive så deprimeret og selvmordstruet, at han var nødt til at opsøge hjælp, hvis han skulle leve længere, og hvor alt afgørende det har været for hans liv i dag, at han til sidst gik til lægen og fortalte alt, hvad der var sket og delte den sande historie om de fem dage i Thailand på hans sociale medier. En oplevelse, der gør, at Mathias i dag har en mission om at mindske giftig maskulinitet ved at bruge sin historie til at vise mænd, at det er sundt og godt at vise sårbarhed og tale højt om følelser. Derudover taler vi om Mathias oplevelse i psykiatrien med diagnosticering af bipolar og lange ventelister til samtaleterapi samt den store ulighed, der er på hjælpen mænd får versus kvinder får ved seksuelt overgreb.  Vi taler bl.a. om: - Mathias mission om at nedbryde giftig maskulinitet - Mathias’ oplevelse af seksuelle overgreb - Mathias’ dækhistorie over de seksuelle overgreb og drugging - Mathias’ dulmen og undertrykkelse af sin følelser efter overgrebene - Vendepunktet hvor Mathias opsøger hjælp og bliver taget godt imod - Hvorfor det var nemmere for Mathias at gå til lægen end til nære relationer - Lettelsen ved første gang at åbne op om, hvad der var sket - Den efterfølgende følelse af skyld og skam - At dele sin historie på sociale medier fremfor at fortælle den til folk enkeltvis - Manglende ligestilling ved proceduren for mænd, der er offer for seksuelt overgreb, versus kvinder - Mathias oplevelse i psykiatrien med diagnosticering af bipolar og lange ventelister til samtaleterapi - At indgå i en fast partnerrelation efter seksuelt overgreb. Hvis du er i krise, kan du kontakte livslinien på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05. Link til Sexlinien: https://www.sexlinien.dk/akut-hjaelp Link til Center for Voldtægtsofre: https://www.voldtaegt.dk/  

Visit the podcast's native language site