#34 Den om kropskritik og kropsro med Linda Lloyds Hughes

I denne episode har jeg inviteret Linda Lloyds Hughes ind i podcasten, til en snak om forholdet til kroppen. Vores forhold til kroppen kan være mere eller mindre ambivalent, og jeg tror alle kan genkende det, at have kropskritiske tanker. De sidste par år, er der opstået en bølge med fokus på at elske sig selv og sin krop, men kan den bølge i virkeligheden give anledning til skam, over så ikke at elske sin krop? Er det nemmere at lære at elske en slank krop? Begynder man at lade stå til, når man giver sig hen til at elske sin krop? Og er der forskel på at elske sin krop og kropsro? Det er bare nogle af de spørgsmål jeg stiller Linda i denne episode.I episoden kommer vi blandt andet også ind på:• Hvad kropsro og kropskritik er?• Betinget og ubetinget kropsro. • Eksternalisering og internalisering.• Hvorfor så mange har en dårligt forhold til maven.• Om du kan arbejde med kropsro samtidig med, at du ønsker vægttab.• Hvordan du kan arbejde med din krops-historie.• Hvorfor du kan se et forvrænget billede af dig selv i spejlet.• Om det er lettere at elske en slank krop.• Hvordan du kan arbejde med mere kropsrespekt og kropsaccept.• Hvordan du kan skifte fordømmelse overfor kroppen ud med nysgerrighed.• Skal man kunne elske sin krop?

Om Podcasten

Du burde ingenting er podcasten, der hjælper dig med at bryde den burde-mentalitet der har inficeret sundhedsområdet. Det gennemgående emne er sundhedspsykologi, hvordan mennesket fungerer og hvorfor vi konstant forsøger at leve op til alt det vi tror vi burde. Lyt med, og få ro på din indre burde-mager, og du kan jo passende starte med at spørge dig selv, hvad dit forhold til ordet burde er?Din vært: Nadja Vienberg, aut. Klinisk diætist, med speciale i sundhedspsykologi.