#15 Den om din og min banehalvdel, og om frygten for om vi nogensinde kommer stigmatisering af tykhed til livs (lytterdilemma)

I denne episode har jeg inviteret Lærke ind i podcasten, til en snak om et dilemma hun oplever i relation til det, at have fået et mere afslappet forhold til mad og vægt. Lærke har selv haft et forstyrret forhold til mad, krop og sundhed hvor særligt slankekursmentaliteten har fyldt meget hos hende. Det har hun nu taget afstand fra, men oplever et dilemma i relation til mødet med sine gamle tanker og overbevisninger i samfundet, hos veninder og blandt familiemedlemmer. Hvad stiller du op, når du selv har rykket dig, men din omgangskreds ikke har? Eller hvordan navigerer du rundt i et kropsfokuseret samfund, når du selv har arbejdet med at slippe dit vægtfokus? I episoden taler Lærke og jeg blandt andet om: - Din og min banehalvdel. - At gå fra madstress til madro. - Lysten til at hjælpe andre, når man selv har ændret sit fokus på sundhed.- At turde tage sin plads/at kæmpe for sin plads ("Hvis jeg tager min plads, så er der mindre plads til dig").- Frygten for om vi, som samfund, aldrig kommer stigmatisering af tykhed til livs.- "Når først jeg har, så kan jeg"-tankegangen.I denne episode udfordre jeg Lærkes overbevisninger omkring hendes dilemma. Det er en meget personlig podcast, som jeg er meget glad for at Lærke har haft mod til at deltage i. Jeg håber at du, igennem min samtale med Lærke, kan spejle dig i hendes dilemma og aha-oplevelser. God fornøjelse.

Om Podcasten

Du burde ingenting er podcasten, der hjælper dig med at bryde den burde-mentalitet der har inficeret sundhedsområdet. Det gennemgående emne er sundhedspsykologi, hvordan mennesket fungerer og hvorfor vi konstant forsøger at leve op til alt det vi tror vi burde. Lyt med, og få ro på din indre burde-mager, og du kan jo passende starte med at spørge dig selv, hvad dit forhold til ordet burde er?Din vært: Nadja Vienberg, aut. Klinisk diætist, med speciale i sundhedspsykologi.