S8 Ep4: Glassets gåder

Vov at Vide - Ein Podcast von Danmarks Frie Forskningsfond

Glas er ikke bare det glas, vi drikker af, eller det vindue, vi ser gennem. Glas kan bestå af mange forskellige kombinationer af grundstoffer, og forskere fra Aalborg Universitet er i gang med at se på glassets bittesmå byggesten i håbet om at finde en måde at gøre det mere klimavenligt. Aalborg-forskeren Morten Mattrup Smedskjær og hans kolleger vil gerne lave stærkere glas. Det er nemlig vejen til tyndere glas. Og hvad er det gode ved tyndt, stærkt glas? Det fylder mindre at transportere, kræver mindre energi at producere, og der er flere andre gavnlige perspektiver i det. Det er derfor, at de aalborgensiske forskere er i gang med flere projekter, hvor de ser på glassets molekyler. Det er kompliceret stof, men Morten Mattrup Smedskjær er en glimrende fortæller, og her i podcasten kan du blive klogere på ”Glassets gåder”. Podcasten "Vov at vide" er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Professor og leder af forskningsgruppen Glass Structure and Mechanics, Morten Mattrup Smedskjær, lektor i matematik, Lisbeth Fajstrup, og ph.d-studerende Johan Christensen, alle Aalborg Universitet. Vært: Kasper Friis Producer og tilrettelægger: Andrew Davidson

Visit the podcast's native language site