#40: 1. Advent: Omsorg er en hjertedyd

Velfærdsprofeten - Ein Podcast von Velfærdsprofeten - Donnerstags

Det har været et hårdt år, hvor mange velfærdsprofessionelle har skulle omstille deres faglighed til en ny verden fra den ene dag til den anden. Derfor tilbyder vi i år en wellnessjulekalender i form af mental hjernemassage. Et år med corona har tydeligt vist, at vi har brug for modige, omsorgsfulde, engagerede og dygtige velfærdsprofessionelle, men det har også rejst spørgsmål om faglig identitet, pligt og forventninger. Vi har inviteret filosof Ulrik Houlind Rasmussen til en samtale om nogen af de dyder, der kobler sig velfærdsprofessionerne i 2020. Lyt med hver søndag i advent, hvor Ulrik bl.a. fortæller om det personlige ansvar, faglige fællesskaber og om hvorfor halshugning er en skidt kur mod hovedpine. Denne 1. søndag i advent taler vi om omsorg. Som professionsdyd refererer omsorg til en personlig præget omhu og aktiv interesse for løsningen af udfordringer både i forhold til sig selv (selvomsorg) og i forhold til andre. Omsorg dækker over en evne og vilje til at 'tage vare på' eller 'drage omsorg' for såvel ens eget som andres velbefindende. Etymologisk er udtrykket omsorg og 'at sørge for' beslægtet, og 'at sørge for' rummer derfor også et element af 'sorg', idet lidelse og smerte gøres til drivkraft bag medfølelse, empati og indlevelsesevne.

Visit the podcast's native language site