Hvordan går det med den demokratiske samtale?

Strategi og proces fylder meget i dækningen af dansk politik. Senest har Socialdemokratiet angrebet Konservatives 2030-plan i stedet for at dyrke sin egen politik. Skal vi være bekymret for tonen i valget? Interview med Michael Bang Petersen, professor i statskundskab, og Rasmus Tue Pedersen, seniorforsker ved VIVE med speciale i negative kampagner (10:34)Og så vender vi først i programmet Løkkes Moderaterne og de små grønne partier. Kan de samle nok støtte og styrke til at krydse spærregrænsen og dermed afgøre regeringsdannelsen? Vi spørger Joachim B. Olsen, politisk kommentator på B.T. Vært: Anders Langballe.

Om Podcasten

Danmarks daglige politiske magasin stiller skarpt på de vigtigste historier fra Borgen til byråd. Vi går kritisk til alle for at gøre dig klogere på, hvad de folkevalgte politikere egentlig siger og mener, når de taler i floskler, spin eller helt udenom. Vi guider dig igennem døgnet, der er gået i dansk politik, vi har hver dag relevante politiske gæster, og vi sætter lys på nogle af de historier, der ikke når avisforsiderne.