#15 Jeppe fik hjælp af sin svigerfamilie til at få mere samvær med sin søn

Jeppe kæmpede hårdt for at få lov til at se sin søn i en 7/7-ordning. Men han havde tabt på forhånd. Det fortalte flere advokater ham undervejs. Og de fik ret. Alligevel kom der hjælp fra en uventet kant, da hans svigerfar kom på banen. Lyt til Jeppes historie og hør bl.a., hvordan han fik en ekstra dags samvær med sin søn.

Om Podcasten

Podcastserien Uden min datter sætter fokus på forældre i konflikt om deres børn. Historier om samværschikane, savnet af børnene og langsom sagsbehandling bliver fortalt af personer, som selv har oplevet dem. Der er også afsnit med pårørende, eksperter og andre, som er tæt på konfliktsager. Formålet med podcastserien er at sætte fokus på de problemer, som forældre i konflikt støder på hos myndighederne. Samtidig er det ambitionen at inspirere lovgivere, sagsbehandlere og andre til at ændre systemet, så forældre i konflikt om børnene kan få bedre hjælp til gavn for både børn og deres forældre. Mit navn er Anders Wendt Jensen, og jeg har skrevet bogen Uden min datter - syv års kamp for samvær. Du kan købe min bog på saxo.com Velkommen til min podcastserie. Lyd og musik: Oscar Wendt Moesgaard