Umut Sakarya om at blive forladt, mindreværd og om at dulme traumer med mad og alkohol
TUNGDOM - Ein Podcast von ALT for damerne
Kategorien:
Advarsel: I dette afsnit bliver der talt om stoffet MDMA som terapiform. Hvis du har udfordringer med stoffer, kan du kontakte Dansk Misbrugsbehandling på 70 10 03 03. ”Om aftenen når det bliver mørkt, så bliver jeg nervøs og bange, ligesom da jeg var barn, og min mor og far ikke var der. Og så begynder jeg at spise mad for at finde tryghed” Da kok og kogebogsforfatter Umut Sakarya var 5 år gammel fandt moderen ud af at faren var hende utro, og hun forlod hjemmet i arrigskab. Den oplevelse satte sig som i et traume i Umut, der blev indadvendt og gik med en konstant frygt for at blive forladt. Frygten blev til virkelighed, da forældrene blev skilt og moren tog til Danmark for at skabe et bedre liv for hende og hendes sønner. 10 årige Umut og hans storebror blev efterladt tilbage Tyrkiet, hvor ingen gad tage sig af dem, og hvor de var overladt til sig selv i 2 år. Hør Umut fortælle om hvordan hans ekstreme mindreværd resulterede i, at han konstant jagtede anerkendelse og succes, hvordan han nedgjorde andre mennesker, fordi han ikke følte, han var god nok til deres selskab, hvordan han druknede de ubehagelige følelser indeni med mad, alkohol og arbejde, og hvordan MDMA terapi har hjulpet ham til at bearbejde sine traumer og slutte fred med fortiden.