S. 3 - Ep. 5 - Min chef Katrine - Fertilitetsbehandling og Arbejde

I denne episode taler jeg med min chef Katrine. Katrine har været min chef mens jeg har været i fertilitetsbehandling. Det har betydet, at jeg måtte fortælle hende om at vi var i behandling, fordi jeg har skulle på klinikken i arbejdstiden og det har krævet, at mine arbejdsopgaver har kunne passe ind i behandlingen. Jeg ville blandt andet tale med hende om hvordan det har været, at have en medarbejder, der er i fertilitetsbehandling.

Om Podcasten

Tro, Håb og Barnløshed er en podcast om ufrivillig barnløshed og infertilitet. Den er til dig, der oplever det svært at blive gravid, går igennem fertilitetsbehandlinger, har haft spontan abort eller dig der står tæt på én der er i den situation. Formålet er, at dykke ned i både faktuelle emner, men også tage fat i de personlige beretninger og tale med personer, der gør noget særligt for dem, der er ufrivillig barnløse.