Tændt: Sanseløs sex

Hvordan er det at dyrke sex, når man mangler en sans? I dagens udgave af Tændt medvirker døve og blinde danskere til at nuancere seksualitet og sexliv med et handicap i sanseapparatet. Værter: Satie Espersen og Astrid Højgaard. Tilrettelægger: Marendine Ladegaard. (Sendt første gang 1. juni 2018).

Om Podcasten

Et program om sex, lyst og lidenskab. Sex er farligt, og du bliver enten syg eller gravid af det. Sådan lød budskabet ved tavlen før i tiden, når der var seksualundervisning. I dag byder internettet sig til med ubegrænset adgang til al slags porno, og fremmede sexpartnere er aldrig længere væk end et vift med mobiltelefonen. P1 går helt tæt på videnskaben bag nutidens sex og seksualitet - både hvad angår krop, køn og kærlighed!