Tændt: De unge år - spirende seksualitet og flere bekymringer

Dette er en redigeret udgave af udsendelsen fra marts "homoseksuel - de unge år". En lytterhenvendelse fra regnbuebarnet Simone fortæller os, at det ikke kun er homoseksuelle, der "må bryde med normen". Simone har tre homoseksuelle forældre, to mødre og én far, men er selv heteroseksuel. Hvad har hun til fælles med de andre historier om spirrende forelskelse og bekymringer om at adskille sig fra familiemedlemmer? Et program hvor lidenskaben får mere plads en videnskaben. Værter: Satie Espersen og Astrid Højgaard. Tilrettelægger: Satie Espersen. (Redigeret genudsendelse).

Om Podcasten

Et program om sex, lyst og lidenskab. Sex er farligt, og du bliver enten syg eller gravid af det. Sådan lød budskabet ved tavlen før i tiden, når der var seksualundervisning. I dag byder internettet sig til med ubegrænset adgang til al slags porno, og fremmede sexpartnere er aldrig længere væk end et vift med mobiltelefonen. P1 går helt tæt på videnskaben bag nutidens sex og seksualitet - både hvad angår krop, køn og kærlighed!