7# Hverdagen som Talentudvikler på AaB Akademiet

I denne episode af Talento er din vært Lars Lunde taget på besøg på AaB Akademiet, hvor han tager en snak med U14 Cheftræner Jonas Westmark og U15 Cheftræner Thies Larsen, som giver et indblik i det at være ungdomselitetræner på AaB Akademiet. Den livsstil det er at være talentudvikler på fuldtid i et af de bedste talentudviklingsmiljø i Danmark. Du bliver taget med helt ind på trænergangen, hvor de giver et spændende og hudløst ærligt indblik i deres hverdag, hvad de konkret går og arbejder med i deres personligeudvikling som trænere og hvordan de konkret griber den udvikling an. De fortæller ligeledes, hvorfor de to trænere er blevet ungdomselitetrænere, deres vej til AaB, deres fremtidsplaner, hvor de henter viden og inspiration, hvilke udfordringer netop deres to forskellige personligheder kan give i elitefodbold. I slutningen af episoden giver de to dygtige trænere dig råd om, hvad du konkret kan gøre for at blive en del af et elitemiljø som AaB Akademiet og hvor og hvordan du kan hente viden og inspiration, hvis du ønsker at dygtiggøre dig som træner.

Om Podcasten

Talento er podcasts for den passionerede og ambitiøse fodboldtræner, der ønsker at udvikle sig til den bedst mulige talentudvikler. Interessere du dig for talentudvikling, går du med drømmen om at blive talentudvikler på fuldtid i en stor fodboldklub. Eller måske allerede er der og ønsker at blive endnu dygtigere eller bare blive inspireret. Så er Talento noget for dig. Din vært Lars Lunde, vil tage dig med rundt og besøge forskellige talentudviklingsmiljøer og eksperter, som vil dele ud af deres viden og erfaringer.