Slut med smøger til de unge?
Sundhedens time - Ein Podcast von DR
Kategorien:
Med næsten 14.000 dødsfald om året slår intet andet end rygning flere danskere ihjel. Og blandt unge er det stadig en tredjedel, der enten ryger cigaretter eller sætter nikotinposer op under overlæben. Netop i disse dage forhandler politikerne på Christiansborg om regeringens forslag om at hæve aldersgrænsen fra 18 til 25 år for at kunne købe cigaretter eller andre nikotinprodukter og på sigt skabe en nikotinfri generation. Men hvad siger de unge selv? Er forbud den rette vej at gå, og er vi nået til grænsen for, hvad vi kan i kampen mod rygning? Vært: Anders Heissel. Tilrettelægger: Louise Raundahl.