I Gasolins skygge

For 50 år siden pladedebuterede Gasolin og i løbet af få år var de folkeeje. På samme tid spillede Frederiks far hammondorgel i bandet “Den gamle mand & Havet” i Horsens. De spillede i de samme klubber som Gasolin, og de indspillede også i det samme studie som Gasolin. De havde endda den samme producer, men måtte kaste håndklædet i ringen og se konkurrenterne fra København løbe med succesen. Lyt med og hør Frederiks far fortælle om tiden dengang, og om hvordan det var at tabe til Gasolin.

Om Podcasten

Hvorfor elsker du dit yndlingsnummer? Og hvordan kan det være, at der er en bestemt slags musik, du foretrækker? Mange af os er blevet introduceret til musik af en særlig person: En søster på teenageværelset, en far, der altid skrålede i bilen, en træner, en ven eller en farmor. Frederik Hansen inviterer kendte musikere ned i sit kælderstudie i Studsgade i Aarhus for at fortælle om, hvem der tog dem i hånden og åbnede deres musikalske verden. Og hvis du har en god historie om en person, der åbnede dine ører op for ny musik, så er der også plads til dig i programmet. Lyt med hver fredag, når vi går i kælderen og forfølger kilderne til den musik, der har formet os, i et utraditionelt musikprogram, hvor der er plads til alle genrer, og hvor næste nummer er altid en overraskelse.