Hymns from Nineveh og følelsen at kunne mestre

Jonas Petersen er manden bag Hymns from Nineveh og i denne samtale med Frederik kan du høre hvordan kirkesang i barndommen har formet hans kunst, og hvordan følelsen af at mestre Celloen som 11-årig gav ham ild i øjnene og missionen til at forfølge et liv i musikken.

Om Podcasten

Hvorfor elsker du dit yndlingsnummer? Og hvordan kan det være, at der er en bestemt slags musik, du foretrækker? Mange af os er blevet introduceret til musik af en særlig person: En søster på teenageværelset, en far, der altid skrålede i bilen, en træner, en ven eller en farmor. Frederik Hansen inviterer kendte musikere ned i sit kælderstudie i Studsgade i Aarhus for at fortælle om, hvem der tog dem i hånden og åbnede deres musikalske verden. Og hvis du har en god historie om en person, der åbnede dine ører op for ny musik, så er der også plads til dig i programmet. Lyt med hver fredag, når vi går i kælderen og forfølger kilderne til den musik, der har formet os, i et utraditionelt musikprogram, hvor der er plads til alle genrer, og hvor næste nummer er altid en overraskelse.