Suspekt svarer på beskidte fanspørgsmål: »Jeg er så liderlig, at jeg smider hatten!«

Standard – Soundvenues hiphop-podcast - Ein Podcast von Soundvenue

Kategorien:

Vi burde have vidst, hvad der ville ske, når vi bad Suspekts fans om at sende deres spørgsmål ind til trioen, da vi interviewede dem til INPUT LIVE. For selvfølgelig kom der bunkevis af beskidte spørgsmål til de tre Albertslund-artister.

Der blev blandt andet spurgt om, hvad der er det mest beskidte, de har gjort på en scene, og hvem der er mest liderlig af de tre. Men så blev der også spurgt ind til hvem, der er Suspekts yndlings-rapgruppe, og hvilket Rune Rask-beat, de elsker mest. Og der kom da også en noget overraskende respons, da vi fik svaret på, hvad Rune, Emil og Andreas havde lavet, hvis de ikke blev musikere.

Derudover talte trioen også med Standard-værterne Kristian Karl og Mads Viktor om, hvordan corona smadrede deres sommerplaner, der egentlig skulle have inkluderet en Orange Scene-koncert. Samt hvordan de forvandlede karantænen til kreativitet – og nu glæder sig til deres arenashows senere på året.

Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.

Visit the podcast's native language site