Hvordan vælger man årtiets bedste danske hiphopsange?

Standard – Soundvenues hiphop-podcast - Ein Podcast von Soundvenue

Kategorien:

2010’erne er ved at være slut, og i den forbindelse har vi hos Soundvenue sammenstillet en liste over de 20 bedste danske hiphopsange fra årtiet der gik. Det har nemlig været en eksplosiv årrække for genren, der både er blevet landets største, og samtidig har inkorporeret stilretninger som r’n’b, afrobeats, grime, trap, emorap, dancehall og masser af andet.

Men hvordan laver man egentlig en top 20 over de bedste danske hiphopsange fra et så succesfuldt og flersidigt årti? Hvordan finder man frem til navnene, der skal ligge allerøverst? Hvilke sange kom lige akkurat ikke med – og hvad var begrundelsen?

De spørgsmål diskuterer vært Kristian Karl med Christian Wolkoff, der er musikredaktør hos Soundvenue, i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast, hvor de også spiller nogle af deres favoritnumre, der lige akkurat ikke kom med på listen.

Derudover: Glæd dig til de næste episoder af Standard, hvor vi fortsætter temaet om årtiet, og får besøg af en rapper og en producer, der har præget 2010’erne som få andre.

Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.

Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med Moodagent.

Visit the podcast's native language site