Ekstra: R.I.P. Mac Miller
Standard – Soundvenues hiphop-podcast - Ein Podcast von Soundvenue
Kategorien:
Hvad fanden er det, der sker? De seneste tolv måneder har vi mistet rappere som Lil Peep, XXXTentacion, Fredo Santana og nu altså også Mac Miller.
Mac Miller? Seriøst?
Sådan var der nok mange, der havde det, da de hørte nyheden. For den unge rapper fra Philadelphia udstrålede en næsten ustyrlig livslyst og optimisme. Han udgav konstant ny musik, samarbejdede med nærmest hele hiphopscenen og så aldrig ud til at sidde stille.
Så selvom stofferne figurerede meget i hans musik, og også gjorde sit til at gøre den mere excentrisk og fascinerende, virkede han på en eller anden måde for glad, og, ja, for levende, til at dø af en overdosis.
Hvordan kunne det ende så galt? Har vi undervurderet stoffernes destruktive rolle i Mac Millers liv? Og hvilken slags kunstner er det helt præcis, vi har mistet? De spørgsmål diskuterer vært Kristian Karl og denne uges gæst, Denis Kostic, der har skrevet for Soundvenue i en årrække, og gæstet Standard en række gange før.
Derudover gennemgår vi selvfølgelig også Mac Millers mest fascinerende øjeblikke, ser på hans mange forvandlinger og analyserer hvordan han gik fra ukendt frat-rapper til at være en mindre institution i Los Angeles’ innovative hiphop-undergrund.
Standard Ekstra er et kortere supplement til Standard, der reagerer hurtigt på vigtige nye begivenheder og udgivelser i hiphoppens verden. Vært Kristian Karl gæstes typisk af eksperter, oftest fra Soundvenues redaktion, og vender ugens mest uomgængelige begivenheder og nye numre.
Dette afsnit af Standard er bragt i samarbejde med vores sponsor Spotify.