Den svære kommunikation

”Altså jeg kunne godt tænke mig at møde nogle fagpersoner, som talte ud fra min søns side også”.Selvom alle vil det bedste, kommer både skole og forældre nogle gange til at stå i situationer, hvor kommunikationen strander af en eller anden grund. Eller endnu værre:Kommunikationen fører til konfliktoptrapning, og at de ord, der bliver sagt, er særdeles uheldige for børnenes skolegang og læring. Så hvordan sikrer vi den gode kommunikation mellem skole og forældre? Det sætter vi fokus på i denne udgave af Spørg om skolebørn. Du får blandt andet svar på: ·       Hvordan kan forældre og skole tale om det, som nogle gange er svært?·       Hvordan undgår vi uhensigtsmæssig kommunikation?·       Hvad betyder kommunikationen mellem skole og forældre for børnenes skolegang?Lyt også med, når inklusionsvejleder Stine Bøgelund Pedersen fra Guldbergskolen fortæller om arbejdet med at tage de samtaler med forældre, som nogle gange er svære.I studiet er:·       Britt Blaabjerg Hansen. Lektor i pædagogik ved Københavns Professionshøjskole. ·       Rikke Alice Bille. Rådgiver og leder af Forældrerådgivningen hos Skole og Forældre. ·       Studievært: Andy Højholdt, Københavns Professionshøjskole.Idé og konceptudvikling: Andy Højholdt og Søren Prehn Jensen.Optagelse, redigering og musik: journalist Søren Prehn Jensen, Podcast Team, Aarhus.Udgivet af Skole og Forældre og Københavns Professionshøjskole med støtte fra Trygfonden.Site:  https://skoleborn.dk/podcast/

Om Podcasten

Spørg om skolebørn giver råd og vejledning til forældre med skolebørn.Leder af Forældrerådgivningen Rikke Alice Bille og studieværten er Andy Højholdt er de faste deltagere i podcasten.  Med afsæt i en forældrestemme, og med besøg af eksperter, belyses et udvalgt tema til glæde for forældre til skolebørn. Podcastserien er opstartet i samarbejde mellem Skole og forældre og Københavns Professionshøjskole med støtte fra Trygfonden.