67: #FodboldtrøjeFredag: Til kamp mod kræft

Fodbolden er et fællesskab, der er langt større og stærkere end legen med den lille runde bold. Et fællesskab, der også udmønter sig én gang om året, når det er #FodboldtrøjeFredag. Det er det i dag, og derfor er kjoler og skjorter på mange, danske arbejdspladser skiftet ud med fodboldtrøjer, og rundt om bliver der doneret penge til børn med kræft. I den her podcast har vært og tidligere Vejle Boldklub-spiller Dan Hirsch Sørensen inviteret de to tidligere fodboldprofiler, Jan Michaelsen og Thomas Lindrup, ind til en snak om, hvad fodboldtrøjerne betyder for dem. Men de kommer også ind på, hvad er det ved fodbolden, der gør, at det kan være svært at vinke helt farvel? Og så er udsendelsen fyldt med anekdoter fra tre liv, der er levet i fodboldens tegn. Alt sammen for at sætte fokus på #FodboldtrøjeFredag og indsamlingen til Børnecancerfonden. Hvis du ønsker at støtte Børnecancerforeningen, kan du gøre det på MobilePay 201717. Vært: Dan Hirsch Sørensen.

Om Podcasten

’Spiller til Spiller’ er din fodboldpodcast, hvor du kommer tæt på en af landets bedste fodboldspillere.