Linn er mor til Frej på syv år, der har infantil autisme. Linn havde allerede gættet at det var autisme, inden diagnosen blev official - for Linn arbejder med udsatte unge, og mange af dem har en autisme diagnose. Samtidigt har Linn selv ADHD, og er sendiagnosticeret. Der var derfor behov for, at Linn skabte en hverdag med ro og forudsigelighed - og det mestrer hun til fulde. Man kan faktisk kalde hende en slags ekspert. Til daglig arbejder Linn i Jobcenteret, og har derfor stort kendskab til og indblik i, hvor det bliver særlig svært for mennesker at have en diagnose. Linn bruger aktivt dét at hun har det store kendskab til området i sit arbejde, og har autisme som hjertebarn. Men hvordan balancerer man imellem at være sagsbehandler i Jobcenteret og mor til en autistisk dreng? Er det et paradoks, eller kan det være en styrke?