Som man siger - i pigernes omklædningsrum #5

Hvad er gruppesprog, og hvad bruger vi det til? I dette afsnit kan du lære fænomenet at kende, mens vi er på besøg hos Odense Håndbolds damer og hører om deres hemmelige kodesprog på banen. Sprogforsker Michael Ejstrup forklarer, hvad jargon, argot og slang egentlig er for nogen størrelser, og uddyber, hvordan begreberne bliver brugt i bestemte grupper. I håndboldpigernes omklædningsrum kan du desuden møde landsholdsspiller Mette Tranborg og en 30 cm lang genstand, der hedder Blackie. En slags maskot, der spiller en slagkraftig rolle for den særlige jargon, som damehåndboldspillerne har med hinanden uden for banen. Uha, det bliver lummert...   Udsendelsen er skabt af MegaNørd. Holdet bag er: Vært: Michael Ejstrup Tilrettelæggelse: Anders Elsig Lyddesign og redigering: Nicolas Vetterli Lydlogo: Per Vers / Emil Kruse Grafik: Karina Elsig Støttet af Nordea-fonden

Om Podcasten

Dialekter, bandeord, ghettodansk, slang og gammeldansk. Sprogforsker Michael Ejstrup og kendte og ukendte danskeres sprogfortællinger guider dig gennem landets talesprog.