5. Bertram vil ikke glemme sin far

Bertram føler nogle gange, at folk vil have, at han skal glemme sin far. Bertram var fem år, da hans far døde af kræft. Den 12-årige dreng har nu gået i mere end halvdelen af sit liv i en sorggruppe i Skyggebørn. Skyggebørns stifter Jes Dige taler med Bertram fra Hjørring i dette afsnit. Skyggebørn er en forening som hjælper børn i sorg. Foreningen har lokaler i Esbjerg, København, Aarhus og Aalborg. Det er gratis at komme i en gruppe i Skyggebørn. Tilrettelæggelse: Michael Nørrelund/Nørrelund Medier. Musik og lyddesign: Stine Kloster/HPNG Media.

Om Podcasten

Sorg er en kompleks størrelse, men den er også et livsvilkår, som vi alle vil møde i livet. Til trods for det, er sorg noget af det, vi har sværest ved at tale om, især når børn er ramt. Men hvorfor tier vi, når børnene har brug alvorligt brug for det modsatte? 

I denne podcastserie taler Skyggebørns stifter Jes Dige med børn, der har mistet en forælder. Formålet med udsendelserne er at inspirere voksne til at turde tale med børn, når det værst tænkelige sker; at en forælder eller søskende er alvorligt syg eller død.