Den indre forandring føles ind imellem som at stå midt ude i en flod, hvor det er svært at finde fodfæste. Vi vil gerne forandre os, for at det bliver lettere at leve. For at vi finder ind til vores kerne, hvor alt er helt og uspoleret. Men i processen må vi "miste" det gamle, som ikke længere fungerer. Vi må lade os flyde med strømmen i floden af forandring, og det kan føles meget utrygt. Hvad gør vi så? Kan vi finde glæde i det utrygge, eller er der tryghed at finde? Skal vi finde tilbage t...