Trine om “impossible” - 01.2021

Trine, Søren, deres 3 små børn og hund, har boet på deres Mamba 36 i 2 år og til sommer sejler de langt. Til Caribien og retur og har sat 2 år af til det. Dette afsnit handler om hvordan den “skøre” plan opstod, fra at drømme om tiny living til pludselig at være ny bådejer og bo på lidt plads, mens båden gøres klar. Trine og Søren har gået fra drøm til plan, fra tanke til handling. Jeg glæder mig til at følge dem videre på facebook “Livet ombord (S/Y IMPOSSIBLE).

Om Podcasten

Om at sejle, for sejlere, med sejlere og for dig der drømmer om at sejle. Lavet for at inspirere alle til at sejle mere, uanset erfaring. Jeg interviewer interessante mennesker fra hverdagen på havet. Alle med det til fælles, at de på deres måde bidrager til sejlerlivet. Med podcasten håber jeg at kunne dele glæden ved at sejle og inspirere endnu flere til at komme på vandet. Jeg håber at kunne inspirere såvel nye som erfarne sejlere. Jeg er selv 40 år og har sejlet siden jeg var 6 år. Optimistjolle, diverse andre joller, 606, windsurf, kitesurf, kapsejlads på diverse kølbåde og selv haft forskellige både. I øjeblikket sejler jeg kapsejlads på en First 40, samt tursejlads med min familie. Vi elsker at komme på weekender og ferier i båden, en Dufour 385. Med podcasten håber jeg du føler du er inviteret med på tur, med ned i kahytten, hvor vi hygger med en kop kaffe og hører en historie eller to. Har du selv, eller kender du en der har en historie eller spændende vinkel på at sejle, så tøv ikke med at tage kontakt. Du finder min side på facebook “SEJL - Podcast”. Her må du meget gerne sende konstruktive kommentarer og tips til historier. God fornøjelse. Ulrik