Martin fra Renskib om bådpleje - 16.2021

Bådpleje er der mange meninger om. Men når man betaler mange penge for en båd og bruger mange timer med den, så er det vigtigt med godt vedligehold. Men hvordan går man til den opgave. Jeg har talt med Martin fra Renskib om polering og vedligehold af båd. Dette er ikke et reklameafsnit. Martin har arbejdet med klargøring af både og udvikling af plejeprodukter siden 1995 og den jeg kender, der er den største nørd (positivt ment) når det kommer til vedligehold af båd. Der er også en række youtube klip med Martin, hvis man ønsker en mere detaljeret gennemgang. Jeg håber du bliver inspireret til at tage godt vare på din båd, på din egen måde og med de produkter du må finde bedst.

Om Podcasten

Om at sejle, for sejlere, med sejlere og for dig der drømmer om at sejle. Lavet for at inspirere alle til at sejle mere, uanset erfaring. Jeg interviewer interessante mennesker fra hverdagen på havet. Alle med det til fælles, at de på deres måde bidrager til sejlerlivet. Med podcasten håber jeg at kunne dele glæden ved at sejle og inspirere endnu flere til at komme på vandet. Jeg håber at kunne inspirere såvel nye som erfarne sejlere. Jeg er selv 40 år og har sejlet siden jeg var 6 år. Optimistjolle, diverse andre joller, 606, windsurf, kitesurf, kapsejlads på diverse kølbåde og selv haft forskellige både. I øjeblikket sejler jeg kapsejlads på en First 40, samt tursejlads med min familie. Vi elsker at komme på weekender og ferier i båden, en Dufour 385. Med podcasten håber jeg du føler du er inviteret med på tur, med ned i kahytten, hvor vi hygger med en kop kaffe og hører en historie eller to. Har du selv, eller kender du en der har en historie eller spændende vinkel på at sejle, så tøv ikke med at tage kontakt. Du finder min side på facebook “SEJL - Podcast”. Her må du meget gerne sende konstruktive kommentarer og tips til historier. God fornøjelse. Ulrik