Mangel på bier giver dyrere æbler

De danske frugttræer skal bestøves af bier, svirrefluer eller dagsommerfugle, men insekterne har det svært. Vores natur er alt for friseret til, at de kan finde levesteder. Konsekvensen kan blive dyrere og misdannet frugt. Der er imidlertid meget vi selv kan gøre i vores haver for at skabe bedre betingelser for de bestøvende insekter.

Om Podcasten

Samvirke Mellem Linjerne er en podcast fra Samvirke, som udkommer hver måned samtidig med, at det fysiske magasin lander i butikkerne. I hver episode dykker vi ned i og sætter lyd til den aktuelle historie fra forsiden. Det handler om klimaet, vores forbrugsvaner, den mad, vi spiser, og vores sundhed. Vært Christian Garde interviewer i hver episode journalisten bag artiklen og giver desuden ordet til en eller flere af de medvirkende kilder.Når du har lyttet til en episode af Samvirke Mellem Linjerne, er du forhåbentlig blevet klogere på et aktuelt emne og klædt på til at tage de valg, der giver mening for dig som bevidst forbruger.