#13 – Jakob Jønck: Tro på dig selv, drop egoet og søg den sunde balance i dit liv.
Rollemodellerne med Bjørn Vestergaard - Ein Podcast von Bjørn Vestergaard

Kategorien:
For mange mennesker er manglende sundhed ensbetydende med livsstilsrelaterede sygdomme, og en alt for tidlig død. Jakob Jønck har været med til at starte tre store globale virksomheder, Endomondo, MyFitnessPal og senest Simple Feast, der alle forsøger at sætte sundhed højt på dagsordenen. Hvis du vil lære mere om hvad det kræver at skabe sundhed i dit liv, baseret på Jakobs erfaringer, samt bygge store succesfulde start-ups, så er dette afsnit for dig! Hvem er Jakob? Jakob Jønck kan faktisk ikke lide at kalde sig selv for iværksætter, fordi han, efter eget udsagn, primært prøver at bygge produkterne han selv mangler i sit liv. Det ville dog ikke være forkert at kalde ham en hamrende dygtig iværksætter, da han var medstifter af danske Endomondo, som han forlod til fordel for MyFitnessPal. Begge firmaer endte med at blive globale hits indenfor motionsapps, og det endte på utroligt vis med at begge virksomheder blev solgt indenfor det samme døgn, til sportstøjfirmaet Under Armour, til sammenlagt 3.5milliard danske kroner. Da Jakob havde ejerandel i begge, fik han et pænt udbytte ud af de frasalg. Så snart hans konkurrenceklausul udløb, co-founde han Simple Feast, hvis mission er at gøre lækkert økologisk mad tilgængelig for alle og forbedre sundheden globalt. Jakob er desuden en prisvindende filminstruktør og far til to drenge.