Internettet er de højreorienterede trolls paradis

I første time af revolutionen taler vi om, at internettet er gået i stykker. Sociale mediers algoritmer favoriserer had og polarisering. Samtidig er internettets infrastruktur ejet af tech-giganter på speed, der bruger vores data. Hvad gør det for demokratiet og for vores evne til at lave politisk forandring? Værter: Laura Na Blankholm, Eskil Halberg Gæster: Monir Mooghen teknoantropolog med speciale i digital diskrimination og Freja Wedenborg, journalist og med i Cybernauterne.

Om Podcasten

Planeten brændes af, ulighed hærger overalt og de vestlige demokratier er i krise. Politiske dystopier er der nok af, men hvordan genfinder vi evnen og får modet til at forestille os en anden fremtid? Med begæret efter et andet liv, skal vi undersøge, hvordan en kommunisme for det 21. århundrede ser ud. Derfor arbejder vi hver tirsdag på en drejebog for revolutionen og snakker om, hvad der konkret skal til for at forandre verden, som vi kender den. Hvad skal der rives ned, hvad må vi bygge op, og hvornår skal vi danse?Har du input, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til [email protected]