Men det ender smukt

Bery Dybgaard er tættere på døden end de fleste. Hendes motto er, at ingen skal dø alene, hvis hun kan forhindre det. Derfor tager hun ud til fremmede, døende mennesker og våger over dem i den sidste tid. Hør hende fortælle om de liv, hun træder ind i, de kroppe, der går bort, og den lykkerus hun mærker hver gang, det sker. For Bery har også et helt særligt forhold til døden. En fortælling om det barske liv, den smukke død og om altid at finde håb. Tilrettelægger: Lea Linstow. Producer: Torben Brandt. Kontakt: [email protected]

Om Podcasten

Radiofortællinger er DR LYDs eviggyldige historier om mennesker som møder en udfordring, en trussel, står overfor et umuligt valg. I dramatiske forløb følger vi deres kamp for at komme ud på den anden side. Gode historier om os mennesker - altid med et twist.