37 skud #1: Den blodige politiuniform
Politiperspektiver - Podcast fra Politimuseet - Ein Podcast von Politimuseet

Kategorien:
I 2025 er det ti år siden, at København blev ramt af terror. Den 14. og 15. februar 2015 blev et debatarrangement i Kulturhuset Krudttønden på Østerbro først angrebet. Senere samme nat slog gerningsmanden til igen ved synagogen i Krystalgade i det indre København.Første afsnit fortælles fra politibetjenten Asbjørns perspektiv. Asbjørn var en af de betjente, der bevogtede debatarrangementet i Krudttønden lørdag den 14. februar. Han var også blandt de politifolk, der blev ramt af skud under angrebet. Han fortæller om sin oplevelse af dagen: fra den rutineprægede bevogtningsopgave, han mødte ind til, over de intense sekunder, da angrebet fandt sted, til de konsekvenser, som hændelserne har haft for ham.Podcastserien hedder "37 skud" - en titel, der refererer til det antal skud, som gerningsmanden affyrede under angrebene ved Krudttønden og Københavns Synagoge. Baggrundslydene, som høres gennem dette afsnit, er optaget i Krudttøndens café.Tilrettelagt og produceret af Anders Brandt Lundager.Politimuseet 2025.