Interview med Jesper Ejsing

Jesper Ejsing er én af de kunstnere, der illustrerer spillekortene til Magic: The Gathering. Hans malerier pryder millioner af kort verden over, og nu kan hans originale akrylmalerier for første gang ses udstillet i Danmark som en del af udstillingen 'Planeswalkers', der er første runde af 'GAMES – en spiludstilling i fire runder' på Museet for Samtidskunst.   I denne episode kan du høre udstillingens kurator Magnus Kaslov og Jesper Ejsing udvælge de billeder, der skal med på udstillingen og høre om hvordan det foregår, når man maler portrætter af troldmænd, orker, kæmpemonstre og landskabsbilleder fra fiktive verdener.

Om Podcasten

Podcast for Samtidskunst følger op på udstillinger og events på Museet for Samtidskunst, men er også en udstillingsplatform i sin egen ret, hvor nykommissioner, performances og kunst fra museets samling og arkiv præsenteres. Podcasten er et samarbejde mellem Museet for Samtidskunst og onlineradioen The Lake.