#14 Spis op! 4 løsninger mod madspild og en ineffektiv fødekæde

TechTest: Madspild og en ineffektiv fødekædeVi tror begge på at vi alle sammen kan gøre en forskel, når det kommer til bæredygtighed - men også på, at hvis vi rent faktisk skal rykke os som samfund, så skal det også være nemt. Derfor starter vi nu en serie af "TechTests" - podcasts, hvor vi ser kritisk på nye løsninger og virksomheder, der tackler klimarelaterede udfordringer. I vores TechTests tester vi hver gang fire forskellige måder at bruge teknologi til at blive mere bæredygtige forbrugere. Da vi begge er enormt glade for mad samtidig med at vi er opmærksomme på det voldsomme aftryk vores madvaner efterlader, har vi valgt at tage madtemaet op som det første. Netop vores indtag af mad og drikke efterlader et stort aftryk på klimaet - det fylder faktisk omtrent 3 ud af vores i alt 17 tons CO2-udledning om året per indbygger i Danmark. Vi gennemgår fire forskellige apps:Too Good To GoPlantJammerMotatosFreshLand

Om Podcasten

Hvis vi skal undgå at opvarme kloden mere end 2 grader inden 2050, har vi alle sammen travlt, siger de kloge. Men hvad har vi travlt med? Hvor skal vi hen, og hvilken vej skal vi gå?Vi udforsker måder at leve mere bæredygtigt på, stiller spørgsmål og deler vores rejse. Vi er ikke eksperter, men er ikke bange for at spørge eksperterne til råds.Mød AC og Sara i det første afsnit af Planet Happy Podcast og hør hvorfor de har startet Planet Happy og hvilken forskel de ønsker at gøre med Planet Happy.