Landmand søger CBS’ere
Pilestræde - Ein Podcast von Berlingske
Danish Crown fyrer igen og lukker et af Danmarks største og ældste slagterier i Ringsted. Den danske slagterigigant kæmper med faldende omsætning og svækket konkurrenceevne og skal derfor spare 500 millioner kroner. Hans Jacob Petersen har i 20 år siddet i Danish Crowns øverste myndighed - repræsentantskabet - og spørger man ham, så bunder problemerne i virksomheden i et helt centralt og ømt punkt: den stolte, danske andelstanke. For det kan godt være, at danske landmænd er dygtige fagfolk, når det kommer til at drive en svinefarm. Men de mangler ifølge Hans Jacob de kompetencer, som der bliver undervist i på CBS. Hvad løser det at få nogle CBS’ere ind? Hvad er det for et anderledes Danish Crown, som CBS’erne skal bygge? Gæst: Hans Jacob Petersen, pensioneret svinebonde og forfatter til bogen »Når enighed gør svag« Vært: Niels Frederik Rickers See omnystudio.com/listener for privacy information.