Tyveri, Taarnhøj og tånegle

Danskerne stjæler mere og mere. Alt fra basisvarer til Björn Borg-underbukser. Direktør for De Samvirkende Købmænd påstår, at det nu også er Hr. og Fru Danmark, der tager på indkøb med lange fingre. Vi synes, at Hr. og Fru Danmark fortjener retten til at forsvare sig. Det hele ender i et opgør mellem direktør Jannick Nytoft og Hr. Danmark. Justitsminister Peter Hummelgaard vil have hårdere straffe på knivoverfald. Tanken er, at fordi man gav hårdere straffe for pistoler - så begyndte folk at bruge knive. Men hvis strafrabatten på kniv bliver afskaffet, så kommer der jo bare strafrabat på noget nyt. Hvad kommer efter kniven? Kristendemokraterne har et problem. Ved hvert valg starter de i minus. Typisk falder de tilbage på en upopulær abortpolitik. Nyeste formand Jeppe Hedaa har en plan om, at nu skal partiet starte med en ren tavle. Men de har allerede fundet en fejl. I principprogrammet står der "et perfekt ægteskab er mellem en mand og en kvinde". Jeppe mener, at det er helt galt, så nu er principprogrammet fuldstændig fjernet. Dagens lytterpåstand kommer fra komiker Jacob Taarnhøj. Hans påstand er, at tånegle er overflødige. Det gør vi selvfølgelig vores bedste for at finde ud af! Værter: Martin Plauborg og Sebastian Johan Lund. Producerende redaktør: Simon De Assis. Medvirkende: Jacob Taarnhøj, komiker.

Om Podcasten

Verden er fuld af påstande! I 'Påstand mod påstand' finder vi ud af, hvilke påstande der passer, og hvilke der er varm luft. Og uanset om påstandene kommer fra lytterne eller fra politikere, står Martin og Sebastian klar til at kæmpe mod uret for at be- eller afkræfte dem. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Lund.