Til Færøerne med Lars Løkke

Efter en lille pause er Påstand mod påstand tilbage, og vi har et fremragende program klar til jer! Jakob Ellemann melder sin tilbagekomst, og Lars Løkke mener, at det er dagens bedste nyhed. Vi spørger jer lyttere, om I har andre bud på, hvad der er dagens bedste nyhed. Simon har set sig sur på en overskrift i en Berlingske artikel. Det er noget med landet Burundi og dets BNP. Det kræver et lyt for at forstå det helt, men en ting er sikkert, Simon synes ikke, at det er god journalistik. Embedsmændene er under et massivt arbejdspres. De skal arbejde med hjernerystelse. De skal arbejde til bryllupper. De skal arbejde hele tiden. Faktisk har de så travlt, at der er gået inflation i hastighed. Der ligger konstant haste-haste-haste-mails i deres indbakke. Men påstanden er, at der ikke er nogen, som har sympati med DJØF'erne. Spørgsmålet er, hvordan vi ville kunne få sympati med de hårdt arbejdende embedsmænd? Dagens torsdagsgæst er en stor kanon. Tidligere statsminister og nuværende udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen. Lars påstår, at Færøerne er den bedste feriedestination i Europa. Meeeen mon ikke, at han får kamp til stregen med at bevise den påstand. Værter: Simon De Assis og Sebastian Johan Lund. Producerende redaktør: Oliver Bøttner. Medvirkende: Politiker Pia Kjærsgaard. Tidligere bokser Brian Nielsen. Journalist Eva Ravnbøl.

Om Podcasten

Verden er fuld af påstande! I 'Påstand mod påstand' finder vi ud af, hvilke påstande der passer, og hvilke der er varm luft. Og uanset om påstandene kommer fra lytterne eller fra politikere, står Martin og Sebastian klar til at kæmpe mod uret for at be- eller afkræfte dem. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Lund.