Finanslov, fliser og fritter

Der er blevet offentliggjort et nyt udspil til en finanslov. Sebastian og Martin quizzer i, hvad de forskellige partier er budt ind med. På Frederiksberg Allé er der blevet lagt en ny flise i fortovet. Intet mindre end en Irma-flise. Det bliver ikke mere "frederiksbergsk" end det. Og borgmesteren, Michael Vinfeldt, siger, at det ikke er i orden, at man bare hiver kommunens fliser op og erstatter den. Meeeen han mener også, at det til gengæld er en flot flise, og det er også fedt med lidt mere kunst i byen. Berlingske har stjålet vores koncept. De laver TikTok-mandag og har skrevet om en historie, som Martin ville lave på tirsdag! Men vi var der jo først. Spørgsmålet er nu, om vi skal lave et collab med Berlingske? Vi tager en alvorsnak med journalisten Louise Lund, som står bag artiklen. Pernille Rosenkrantz-Theil har været på talerstolen i Folketinget. Hun adresserer et alvorligt emne, når hun snakker om, hvor mange overgreb, der bliver begået på børn i Danmark. Hun siger selv, at tallene, hun smider på bordet, er konservative. Men det er lidt for stort et hardsell af Rosenkrantz-Theil. Fordi tallene passer ikke. Lytterpåstanden kommer i dag fra Sebastian, som påstår, at når man beder om kvitteringen på McDonalds i McDrive, er pomfritterne varme. (eller er de kolde). Det gør vi vores bedste for at undersøge! Værter: Sebastian Johan Lund og Martin Plauborg. Producerende redaktør: Simon Sandholm. Medvirkende: Louise Lund Sørensen, journalist.

Om Podcasten

Verden er fuld af påstande! I 'Påstand mod påstand' finder vi ud af, hvilke påstande der passer, og hvilke der er varm luft. Og uanset om påstandene kommer fra lytterne eller fra politikere, står Martin og Sebastian klar til at kæmpe mod uret for at be- eller afkræfte dem. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Lund.