Onsdag 16. nov. 2022

Den polske regering bekræftede på et pressemøde tirsdag aften, at to polske statsborgere er døde efter en eksplosion tæt på grænsen til Ukraine. Hvem affyrede det missil, og hvordan bør NATO reagere? Den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump, går efter at blive præsident endnu engang, når der skal være valg i USA om to år. Hvad vil han gennemføre, og hvad siger de republikanske vælgere til det? Og så er det endelig lykkedes NASA at sende Artemis 1 op mod atmosfæren. Hvad er det helt præcis for en tur, den skal ud på? Dagens værter er Julie Toft og Ole Brink. www.dr.dk/p1morgen

Om Podcasten

Perspektiv, debat og et stærkt journalistisk fokus er kernen i P1 Morgen. Her bliver du klædt på fra morgenstunden med nyheder fra indland, udland, erhverv og kultur. Og du får masser af baggrund, analyse og aktuel samfundsdebat med på vejen.