30 - Pædagogfaget er i krise. Med Anja Kristine Hvidberg Olsen

Pædagogisk kvarter - Ein Podcast von Socialt Indblik - Montags

”Vi har et fag i krise. Det er voldsomt svært at rekruttere pædagoger. Derfor har vi er kæmpe arbejde i, at pædagoger legitimerer deres fag og udvikle et sprog for, hvad det er vi kan som pædagoger,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i et nyt afsnit af ”Pædagogisk kvarter”, der sætter spot på pædagoguddannelsen. ”Jeg undrer mig jo over, at pædagogfaget ikke har den vildeste højstatus, fordi det er et af de vigtigste fagområder. Vi arbejder med plastiske hjerner, når vi er ude som pædagoger. Vi har børnene fra de er alleryngste i vuggestuerne, så tænk på hvilken magt pædagoger har, og den kan de altså bruge til børnenes fordel eller det modsatte,” siger hun blandt andet i podcasten.Anja Kristine Hvidberg Olsen har over de seneste år oplevet, at fagets status er på vej ned og det samme er uddannelse, mener hun. ”Når jeg hører pædagog studerende i dag tale om deres uddannelse, så efterlader det mig med en stor bekymring i forhold til hvad uddannelsen rent faktisk klæder den enkelte studerende på med lige nu. Uddannelsen er i for høj grad blevet et selvstudie og på samme tid for akademisk. Det betyder, at der kommer for mange pædagoger ud, som ikke er klædt på til den vigtige opgave, de står overfor,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.I programmet fortæller hun mere om, hvad det så betyder for den enkelte institution og for den enkelte medarbejder, der kommer ud som nyuddannet. Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Tilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

Visit the podcast's native language site