Episode 199

En stille søndag blev afbrudt af et dramatisk brag i et boligkompleks ved Aarhus. Naboerne kunne kort efter følge med, da ambulancereddere ankom for at hjælpe en dødeligt kvæstet beboer i ejendommen. Bagefter handler det om en skoleklasse, der pænt ventede på deres lærer en tidlig morgen i maj. Hun var engageret og punktlig, så det lignede ikke hende at udeblive på den måde. Til sidst gik eleverne op til inspektørens kontor for at spørge efter hende. Da hun ikke besvarede skolens opkald, kørte en bekymret kollega hjem til hendes lejlighed for at finde ud af, hvad der foregik.Assisterende research: Ninna Andreasen Assisterende klip: Anders Eske Musik: BensoundSag 1: 00.14.59 Sag 2: 00.44.41

Om Podcasten

Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse?

Mørkeland er en ugentlig samtalepodcast, der gennem mere end seks år har beskæftiget sig med to ældre kriminalsager hver mandag. Vi taler primært om danske forbrydelser, men også til tider udenlandske, når noget tankevækkende melder sig. Formålet er at udforske sindets mørke og forsøge at komme årsagerne til drab nærmere, mens vi samtidig bliver klogere på dansk kriminalhistorie, indretningen af vores retssystem samt vores egen fascination af mørket i livet.

Udover de ugentlige sager kommer vi begge med anbefalinger til andet godt indhold inden for genren. Du finder alle vores anbefalinger gennem årene lige her: moerkeland.dk/pages/ugens-anbefalinger.

Episode 1 blev udgivet 19. februar 2018, og nye afsnit udkommer hver mandag.

Facebook: @moerkeland
Instagram: @moerkelandpodcast 

Mail: [email protected]

Musik: Bensound
Værter: Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee