49 | Ledelse og selvledelse mod stress

Nye tal viser, at næsten hver fjerde medarbejder og leder går på arbejde og føler sig stresset. Det er en markant stigning på 20 % siden 2017.Prisen kan være høj for både medarbejder og virksomhed, og det er en absolut nødvendighed, at ledere, organisationer og medarbejdere finder strategier til at forebygge og håndtere. De seneste år er vi blevet presset yderligere af en verden i forandring, en coronakrise, krig i Europa og nu en voksende energikrise, der gør det udfordrende at være menneske og finde balance i hverdagen. I denne episode tager vi fat om det meget aktuelle og vigtige emne, og vi opfordrer til at sætte stress på dagsordenen hos både leder og medarbejder. I denne episode forholder vi os til den stress, der er på arbejdspladsen, uanset om den er opstået på kontoret eller medbragt hjemmefra. Stress findes i mange former og vidt forskellige steder i livet.Udover de store menneskelige og sundhedsmæssige konsekvenser, så er stress også meget forretningskritisk: Hvis ikke ledelserne tilpasser deres organisationer til at forebygge og håndtere stress, risikerer man sygemeldinger, underperformance og negative konsekvenser på bundlinjen.I denne episode kommer vi omkring selvledelse, gensidighed og eget ansvar samt forskellige mentale værktøjer, der kan forebygge stress. Tak fordi du lytter med.Vinnie & MichaelLæs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dkVærter: Michael Casparij og Vinnie Davida SøndergaardSamarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

Om Podcasten

Mod til indsigt & udvikling er en podcast, der stiller skarpt på, at hele autentiske mennesker skaber hele virksomheder, og at sundhed, trivsel og styrke i livet først og fremmest bygges og udleves indefra. Bag podcasten står Vinnie Davida Søndergaard og Michael Casparij, der begge har stor erfaring fra erhvervslivet og sportens verden. Vi ønsker at dele ud af de værktøjer og mindset, som vi mener er afgørende for at skabe balance imellem performance, vækst og trivsel, og den fysiske og mentale balance i livet og arbejdslivet. Det kan nemlig godt lade sig gøre at performe som erhvervsleder, topatlet eller helt almindelig menneske, uden at miste sit team eller sig selv på vejen. Vi tager fat på aktuelle emner indenfor denne ramme, og vi vil løbende præsentere spændende gæster bag mikrofonen.