47 | Gæst – Henrik Tingleff - Flokdyr og ukloge beslutninger

Personlig udvikling handler om, at du skal kende din vision og dine værdier, men du skal bare vide, at lige så snart du træder ind ad en dør, hvor der er andre mennesker, så kan alt det, du tror, du ved om dig selv, ændre sig fuldstændig fundamentalt. Vi mennesker har langt større indflydelse på hinanden, end vi lige går og tror. Sådan siger psykolog Henrik Tingleff om mennesket og dets sande natur i denne episode.Han har netop udgivet bogen ”Når flokdyret fejler”, der handler om alle de mærkelige ting, vi mennesker gør hele tiden. Hvorfor er der for eksempel aldrig nogen, der løber ud af mødet, når brandalarmen går? Hvordan kan det gå til, at en SOSU-hjælpers bil bliver stoppet, væltet og hoppet på, bare fordi den har Brøndby Kommunes logo på siden? Hvad sker der med vores kultur i virksomheden, når bestemte forfremmelser giver bestemte privilegier? Hvis vores egne værdier og rationale ryger ud ad vinduet, så snart vi er sammen med andre mennesker, kan vi så overhovedet selv bestemme, hvordan vi gerne vil være i verden? Og kan det virkelig passe, at vi ikke kan afstå fra vores eget indre flokdyr, når det er værst?Lyt med til denne episode og få indsigt i, hvornår du lader dig påvirke af andre omkring dig, og om du overhovedet vil kunne lade være. Tak fordi du lytter med.Vinnie & MichaelLæs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dkVærter: Michael Casparij og Vinnie Davida SøndergaardSamarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

Om Podcasten

Mod til indsigt & udvikling er en podcast, der stiller skarpt på, at hele autentiske mennesker skaber hele virksomheder, og at sundhed, trivsel og styrke i livet først og fremmest bygges og udleves indefra. Bag podcasten står Vinnie Davida Søndergaard og Michael Casparij, der begge har stor erfaring fra erhvervslivet og sportens verden. Vi ønsker at dele ud af de værktøjer og mindset, som vi mener er afgørende for at skabe balance imellem performance, vækst og trivsel, og den fysiske og mentale balance i livet og arbejdslivet. Det kan nemlig godt lade sig gøre at performe som erhvervsleder, topatlet eller helt almindelig menneske, uden at miste sit team eller sig selv på vejen. Vi tager fat på aktuelle emner indenfor denne ramme, og vi vil løbende præsentere spændende gæster bag mikrofonen.