36 | Gæst - Betina Bruhn Hansen – mod og nysgerrighed, når arbejdslivet kalder på et retningsskifte

Kender du følelsen af at stå et sted i livet eller arbejdslivet, hvor du ikke længere føler dig hjemme? Hvor du kan mærke, at her skal du flytte dig fra? Du skal kigge indad og træffe nye, store valg, hvis du skal kunne se dig selv i øjnene og være energifyldt, når du står op om morgenen? Hvis du kan nikke genkendende til det her, så lyt med i denne episode. Vores drøm og mål med denne podcast er at give mennesker mod til indsigt og udvikling. At give dig, der lytter med, inspiration og mod til at turde træffe nye og sunde valg, når det føles nødvendigt og rigtigt. Dagens gæst er et godt eksempel på, at vi er kommet den drøm nærmere. Dagens gæst, Betina Bruhn Hansen, er en af vores trofaste lyttere, og i denne episode e er hun med for at dele sin historie om personlig udvikling og et stort “retningsskift” livet - blandt andet inspireret af denne podcast.Da hendes drømmejob blev lavet om, mens hun stadig var i stillingen, blev hun nødt til at mærke efter og tage stilling til, hvad hun så ville med sit arbejdsliv. Udviklingsrejsen indebar også en fysisk rejse alene til Cypern, hvor hun lå alene på stranden og spiste alene i restauranterne, mens hun ventede på, at inspirationen skulle komme til hende. Vi er helt overbeviste om, at der vil være flere ting, som du kan spejle dig i, blive klogere på, og måske motiveret af, når du står overfor et retningsskifte i dit liv. Tak fordi du lytter med.Vinnie & MichaelLæs mere om denne podcast på www.modtilinndsigtogudvikling.dkVærter: Michael Casparij og Vinnie Davida SøndergaardSamarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

Om Podcasten

Mod til indsigt & udvikling er en podcast, der stiller skarpt på, at hele autentiske mennesker skaber hele virksomheder, og at sundhed, trivsel og styrke i livet først og fremmest bygges og udleves indefra. Bag podcasten står Vinnie Davida Søndergaard og Michael Casparij, der begge har stor erfaring fra erhvervslivet og sportens verden. Vi ønsker at dele ud af de værktøjer og mindset, som vi mener er afgørende for at skabe balance imellem performance, vækst og trivsel, og den fysiske og mentale balance i livet og arbejdslivet. Det kan nemlig godt lade sig gøre at performe som erhvervsleder, topatlet eller helt almindelig menneske, uden at miste sit team eller sig selv på vejen. Vi tager fat på aktuelle emner indenfor denne ramme, og vi vil løbende præsentere spændende gæster bag mikrofonen.