35 | Gæst - Elize Dimare - sådan leder du gennem nomadeledelse

Det er efterhånden ikke noget nyt, at vi er i en forandringstid og hele tiden skal være klar til at kunne tilpasse os nye omstændigheder. Livet er hele tiden i forandring, så hvordan navigerer vi i det – som mennesker og som ledere?Denne episode handler om nomadeledelse. Hvad betyder begrebet egentlig? Hvordan er det opstået? Og hvorfor skal vi tænke i nomadeledelse?For nomaderne var det stilstand, der var farligt. At tingene forandrede sig, var blot et selvfølgeligt vilkår. Hvordan bruger vi nomadetankegangen til at tilpasse os, når forandringens vinde blæser? Elize Dimare er cand.polyt. og har en ph.d og en MBA. Hun har over 20 års ledererfaring og har siden 2017 været selvstændig ledelsesrådgiver. Sammen med Johnny Sørensen driver hun rådgivningsvirksomheden Fire & Shield, der også er navnet på den ledelsesmetode, som er gennemgående for deres forløb.Tak fordi du lytter med.Vinnie & MichaelLæs mere om denne podcast på www.modtilinndsigtogudvikling.dkVærter: Michael Casparij og Vinnie Davida SøndergaardSamarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

Om Podcasten

Mod til indsigt & udvikling er en podcast, der stiller skarpt på, at hele autentiske mennesker skaber hele virksomheder, og at sundhed, trivsel og styrke i livet først og fremmest bygges og udleves indefra. Bag podcasten står Vinnie Davida Søndergaard og Michael Casparij, der begge har stor erfaring fra erhvervslivet og sportens verden. Vi ønsker at dele ud af de værktøjer og mindset, som vi mener er afgørende for at skabe balance imellem performance, vækst og trivsel, og den fysiske og mentale balance i livet og arbejdslivet. Det kan nemlig godt lade sig gøre at performe som erhvervsleder, topatlet eller helt almindelig menneske, uden at miste sit team eller sig selv på vejen. Vi tager fat på aktuelle emner indenfor denne ramme, og vi vil løbende præsentere spændende gæster bag mikrofonen.