32 | Få indsigt i dine talenter og udnyt dit potentiale

Vi har alle talenter, men det kræver mod indsigt og udvikling at lære vores talenter at kende, at udfolde dem og at stå ved dem. For det, der kan være dit største talent, kan være det, jeg hader allermest og bliver drænet af. Det, der er logisk for den ene, det kan være helt ulogisk for den anden. Vores bevidste eller ubevidste talenter, de danner vores virkelighedsbillede og den værktøjskasse, som vi tager med, når vi handler, agerer eller er i verden. Hvis vi ikke er bevidste om vores egne talenter og vores ikke-talenter, så kommer vi nemt til at trække vores egen logik ned over hovedet på andre, der måske ikke har den samme logik. Og det er her, vi taler forbi hinanden, føler os trådt på eller ikke føler os forståede. I denne episode folder vi talentbegrebet ud, vi kommer ind på, hvad et talent er, hvad begrebet betyder, og hvordan du kan arbejde med det. Vi taler også om vores egne talentprofiler hver især, hvor vi ligner hinanden meget, og hvor vi alligevel adskiller os fra hinanden. Og så tipper vi dig om, hvordan du lærer din egen talentprofil at kende.Tak fordi du lytter med.Vinnie & MichaelLæs mere om denne podcast på www.modtilindsigtogudvikling.dkVærter: Michael Casparij og Vinnie Davida SøndergaardSamarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

Om Podcasten

Mod til indsigt & udvikling er en podcast, der stiller skarpt på, at hele autentiske mennesker skaber hele virksomheder, og at sundhed, trivsel og styrke i livet først og fremmest bygges og udleves indefra. Bag podcasten står Vinnie Davida Søndergaard og Michael Casparij, der begge har stor erfaring fra erhvervslivet og sportens verden. Vi ønsker at dele ud af de værktøjer og mindset, som vi mener er afgørende for at skabe balance imellem performance, vækst og trivsel, og den fysiske og mentale balance i livet og arbejdslivet. Det kan nemlig godt lade sig gøre at performe som erhvervsleder, topatlet eller helt almindelig menneske, uden at miste sit team eller sig selv på vejen. Vi tager fat på aktuelle emner indenfor denne ramme, og vi vil løbende præsentere spændende gæster bag mikrofonen.