31 | Gæst - Klaus Veile: "Tilstand er Gud"

Tilstand er Gud, hvis du spørger Klaus Veile. Hvis du ikke ved, hvilken tilstand, du er i, så er du i den forkerte. Men hvad er tilstand egentlig for en størrelse? Og hvordan skifter man den? Du kender garanteret følelsen af at træde ind ad døren derhjemme med de bedste intentioner om at være en nærværende og kærlig partner og forælder. Men de fleste af os kender følelsen af, at det ikke altid går sådan. Hvorfor er det så svært at bevare en tilstand? Og hvordan får vi den nærværende forælder og partner i os selv frem igen? Klaus Veile folder sin viden om tilstand ud og hjælper dig i gang med at arbejde med din tilstand, så du kan bruge den til performance, på jobbet, derhjemme, og så du ikke mister den, når du træder ind i et rum fuld af dårlig stemning. Du får også lov at høre historien om dengang, Klaus Veile reddede livet på grund af sin evne til at skifte og arbejde med tilstande. Hvis navnet lyder bekendt, så er det, fordi Klaus Veile også var gæst i episode 26 om high performance. De to afsnit kan høres uafhængigt af hinanden. Du kan høre afsnit 26 her: https://www.spreaker.com/user/modtilindsigtogudvikling/26-gst-klaus-veile-mod-til-high-performanceTak fordi du lytter med.Læs mere om podcasten på www.modtilindsigtogudvikling.dkVærter: Michael Casparij og Vinnie Davida SøndergaardSamarbejdspartner: Camilla Lærke Lærkesen

Om Podcasten

Mod til indsigt & udvikling er en podcast, der stiller skarpt på, at hele autentiske mennesker skaber hele virksomheder, og at sundhed, trivsel og styrke i livet først og fremmest bygges og udleves indefra. Bag podcasten står Vinnie Davida Søndergaard og Michael Casparij, der begge har stor erfaring fra erhvervslivet og sportens verden. Vi ønsker at dele ud af de værktøjer og mindset, som vi mener er afgørende for at skabe balance imellem performance, vækst og trivsel, og den fysiske og mentale balance i livet og arbejdslivet. Det kan nemlig godt lade sig gøre at performe som erhvervsleder, topatlet eller helt almindelig menneske, uden at miste sit team eller sig selv på vejen. Vi tager fat på aktuelle emner indenfor denne ramme, og vi vil løbende præsentere spændende gæster bag mikrofonen.