Mandsholdets top 5 over slagsange

ADVARSEL! Der er flyvesparks-risiko og dårlig stemning på vej i dine øre. Mandsholdet diskuterer nemlig hvilke 5 danske slutrundesange der er de bedste. Ja, du har ret! Det er da umuligt at vælge mellem alle sine yndlingssange? Det ender også i et bodega slagsmål og knuste venskaber. Ødelæg din weekend og hør skænderiet på Danmarks bedste sportsredaktion. Produceret for Radio4 af Beam Audio Agency. Medvirkende: Anders, Toke og Lasse fra Mandsholdet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Danmarks vigtigste sportsmedie "Mandsholdet" har vredet armen rundt på Radio4 og har endelig fået adgang til public service-millionerne og -mikrofonerne. Vi ved nemlig, at VM er dansk! Og sammen med dig vil vi lave Danmarks bedste VM-dækning. Årets slutrunde bliver et værtshus-VM. For hverken Danmark eller Mandsholdet orker Qatar. Vi dækker derfor VM fra Danmark. Fra værtshuset - sammen med alle tørstige danske kammerater. For det kan godt være, at FIFA er blevet betalt til at placere et VM i en ørken, men Mandsholdet har placeret det i Danmark. "Mandsholdet FM – VM 22" vil give dig de nyheder, du ikke vidste, du havde brug for, og de interviews du ikke vidste, du manglede under VM. Vi er jublende amatører, der normalt huserer på Instagram. Så med den ene hånd i Bjørn Borgen kommer vi til at gå fuld Prinsgemæhlen på mikrofonerne og udkommer med programmerne, når dannebrogspiben står både højt og lavt på himlen.