Kold borgerkrig i Orbánland

En strid over en række kontroversielle plakater med Jean Claude Juncker. Et sæt love som går under navnet Orbáns slavelove. Og ugelange demonstrationer foran det ungarske parlament efter lukningen af C.E.U, det centraleuropæiske universitet i Budapest, der blev opført efter Sovjetunionens fald som et symbol på demokrati, menneskerettigheder og respekt for loven. I denne udgave af Lyden af Europa rapporterer Astrid Rifbjerg fra et Ungarn i europæisk modvind efter at EU’s konservative partigruppe, EPP, besluttede at suspendere Orbáns regeringsparti fra samarbejdet. I redaktionen: Astrid Rifbjerg, Josefine Maria Hansen og Nana Kofoed Nielsen. Produktion: Josefine Maria Hansen. Musik: Sanne Dalgaard Møller.

Om Podcasten

I "Lyden af Europa" vil ATLAS podcast gennem 12 afsnit undersøge samtidens mest akutte europæiske tematikker og de spændinger, der findes i det europæiske fællesskab. Vi vil undersøge, hvor kulturen beskriver og fortolker det Danmark og det Europa vi befinder os i lige nu, og hvordan det spiller sammen med den måde politikerne opfatter samtidens udfordringer og hvordan de vil håndtere dem. Vi taler med politikere, kunstnere, forfattere, forskere og egne skribenter. Podcasten er blevet til i samarbejde med Europa-Nævnet.