Episode 11 - Sorg som ung (og hele livet) samt eksistentiel ensomhed

I dag har jeg besøg af min gæst, Birgit, som mange andre kalder hende. Mine brødre og jeg kalder hende mor, og hun er sådan et af de der helt specielle mennesker, der sætter kærlighedsaftryk i alle de mennesker, hun møder på sin vej. Det gør hun, fordi hun ved, hvordan det føles at leve størstedelen af dit liv med en følelse af at skulle præstere for andre menneskers kærlighed. Som helt ung mister hun nemlig sine forældre og dermed også kilden til ubetinget kærlighed. Dette bliver startskuddet til et liv, hvor sorg er en tro følgesvend, og hvor hun har været på en livsrejse, der for nyligt har vist hende, at hendes sorg har været helt normal, om end hun i nogle perioder har følt sig helt alene. Kære mor,I dag fylder du 60 år.Hjertelig tillykke med din fødselsdag.Du kalder mig nogle gange en engel, men sandheden er, at du er min engel.Du har lært mig om livets dybde, lært mig at forstå andre menneskers smerte - og min egen. Du har sikret dig, at jeg aldrig har skulle gå igennem mine livsudfordringer alene på samme måde, som du har måtte gøre.Du har en livsglæde, der er inspirerende.Du har et smil, der er smittende.Du er et fortryllende og charmerende menneske, som folk elsker at være sammen med. Du er enormt vellidt.Og så har du en ro i kaos.Uanset om hele vores hus sejlede, så har du altid haft tid og overskud til at sætte dig ned med os, når vi har haft behov for at tale om noget eller haft brug for din opmærksomhed. Kære mor,Du er smuk - et helt igennem smukt menneske.Jeg værdsætter dig, og jeg elsker dig.Tak for dig, og endnu en gang tillykke med din fødselsdag. Velkommen til.